Sådan fungerer domænenavne

Alt om domænenavne

Domænenavnet er en essentiel del af ens hjemmesides tilstedeværelse på internettet.

Internettet fungerer således, at domænenavnet associeres med en IP-adresse. Det er en numerisk identifikator, som computere og netværkskomponenter anvender for at kunne forbinde en browser til en hjemmeside.

Det er ikke et krav, at en hjemmeside har et navn. Men det kan hurtigt give problemer at henvise besøgende til en IP-adresse. Man skal dog have en IP-adresse, da det er via denne adresse, at en hjemmeside lokaliseres af andre computere og netværk.

I internettets tidlige år blev domænenavnet valgt med stor omhu for at give folk mulighed for at huske URL’en. Et mundret navn er desuden også nemmere at indtaste. Med hjælp fra intelligente søgemaskiner, sociale netværk og andre moderne værktøjer, er domænenavnet knap så vigtigt i dag.

Men fra et marketingperspektiv hjælper det naturligvis stadig at have et godt domænenavn. Det gavner stadig at have en hjemmeside med navnet billigefjernsyn.dk, hvis man rent faktisk sælger billige fjernsyn. Hvis domænet i stedet er fjernsynsapparatertillavepriser.dk, er det godt nok beskrivende for forretningen, men det er lidt vanskeligere at henvise potentielle kunder til ens hjemmeside.

Det navn der vælges, kan derfor have indflydelse på, hvor meget trafik hjemmesiden genererer og hvor hurtigt. Hvis man tilbyder informationer, produkter eller services, som markedet efterspørger, vil rygtet spredes før eller siden. Så det kan helt klart være en hjælp at have et godt domænenavn. Om man elsker eller hader dem, må man sige at Google valgte et godt navn.

Men det er et faktum, at der allerede er registreret millioner af domænenavne. Derfor kan man ikke være sikker på, at ens favoritnavn er ledigt.

ICANN (Internet Corporation for Assigned Names and Numbers) er den internationale organisation, som er udpeget til at administrere IP-adresser og top-level domænenavne (f.eks. .com, .net, .org og .edu) på internettet. Men selve registreringen af et domænenavn gøres typisk igennem en privat virksomhed. I Danmark kunne det f.eks. være Web10.dk eller One.com. I USA er en af de helt store spillere på dette område Godaddy.com.

Omkostningerne til registreringen varierer fra gratis til nogle hundrede kroner årligt, afhængigt at hvilken endelse domænenavnet skal have og hvilken udbyder man vælger. Man tager kontakt til dem via deres hjemmesider. Herfra kan man vælge et givent domænenavn. Der laves et opslag i whois eller via andet software for at afgøre, om et navn er ledigt. Man kan også selv tjekke via www.whois.org. Registreringsperioden er begrænset, men kan typisk fornyes uendeligt, såfremt gebyret (typisk årligt) betales.

Ofte er mange tvunget til at forsøge sig med mange forskellige navne for at finde et, som ikke allerede er optaget. Med så mange millioner eksisterende hjemmesider er chancen for at ens favoritnavn er ledigt meget lille. Men som beskrevet udløber domænenavne, hvis de ikke bliver fornyet af forskellige årsager. Det betyder, at navnet igen bliver ledigt og således kan registreres af en anden.

Det er muligt at blive skrevet op på en ”venteliste” til sådanne navne. Man registrerer blot det navn man ønsker og hvis det bliver ledigt, får man mulighed for at overtage det. Naturligvis er der også konkurrence om de gode navne selv på ventelisten.

Man bør gøre sig grundige overvejelser om sit nye domænenavn og tjekke, om det er ledigt. Men der er ingen grund til at lade sig stresse, hvis navnet er optaget. Domænenavnet er ikke altafgørende. Hvis Google f.eks. havde bygget en søgemaskine, som kun gav brugbare resultater i 10% af tilfældene, ville deres navn ikke være meget værd.



-