Dedikeret server kontra delt (shared) server

Er en dedikeret server pengene værd?

I forbindelse med gennemgangen af de mange forskellige tilbud fra diverse hostingudbydere vil man som hjemmesideejer på et tidspunkt skulle tage stilling til, om det er fordelagtigt at betale for en dedikeret server. En dedikeret server er en server, som kun hoster ens egen hjemmeside (eller hjemmesider). Den bliver således ikke delt med eller belastet af andre hjemmesider.

Beslutningen er dog ikke helt ligetil. Der er flere overvejelser, man bør gøre sig, som rækker længere end blot det faktum, at prisen uundgåeligt vil være højere, når man vælger løsningen med en dedikeret server.

Serverens ydeevne er (eller bør være) en væsentlig faktor for de fleste hjemmesideejere. Undersøgelser viser, at hvis en webside ikke hentes indenfor minimum 10 sekunder, giver langt de fleste brugere op og søger til en anden hjemmeside. Forsinkelsen kan have rod i mange forskellige begrænsninger i kæden imellem serveren og brugeren, men ofte vil det være serveren, som er årsagen.

Ikke desto mindre er det vigtigt at eliminere serveren som en potentiel flaskehals. Det er trods alt et af de få områder, som hjemmesideejeren har mulighed for at påvirke.

Behovet for at kontrollere serveren bevæger sig dog videre end ydeevne. Andre aspekter af brugeroplevelsen kan ligeledes have gavn af, eller blive belastet af den måde hvorpå serveren opfører sig. Sikkerhed er et godt eksempel herpå. Grundet den fortsatte udbredelse af spam og vira kan en server nemt blive inficeret. Hvis man kun hoster på en enkelt server, er problemet dog til at overskue og håndtere.

Med færre hjemmesider på en enkelt server er der som udgangspunkt mindre sandsynlighed for at blive inficeret. Man må selv have en interesse i høj sikkerhed. Måske en større interesse end mange andre. Derfor er det nemmere at holde en dedikeret server ren og dermed ens egen hjemmeside godt beskyttet. Man har således mulighed for at gøre brug af de nyeste sikkerhedsteknikker. Hvis der ligger andre hjemmesider på serveren, som man ikke selv kontrollerer, stiger risikoen for at anstrengelser ikke har nogen effekt.

En måde hvorpå anstrengelserne desværre kan vise sig at være nytteløse, er i tilfælde af deling af IP-adresser. Knap så avancerede hostingudbydere tildeler ofte en enkelt IP-adresse på en enkelt server til flere hjemmesider på denne server. Det betyder, at ens hjemmeside deler IP-adresse med flere andre domæner. Det bliver man sårbar af på flere områder.

Virus- og spamangreb kan være rettet mod en bestemt IP-adresse. Så hvis ens hjemmeside ligger på samme IP-adresse som andre hjemmesider, der i større grad tiltrækker fjendtlige intentioner, så kommer man måske til at lide sammen med dem.

I andre tilfælde bliver serveren tildelt IP-adresser indenfor et vist spænd (range). Hver enkelt hjemmeside får tildelt sin egen IP-adresse indenfor dette spænd. I så tilfælde er man bedre stillet end i scenariet beskrevet tidligere, men denne model er alligevel sårbar. Det skyldes, at mange angreb foretages indenfor et spænd af IP-adresser og ikke bare på en enkelt IP-adresse.

Men selv legitime kilder kan give problemer, når man deler en IP-adresse eller et spænd af IP-adresser. Hvis en anden hjemmeside deltager i adfærd, som får den blacklistet, kan man risikere at lide samme skæbne, hvis adressen eller hele spændet af IP-adresser bliver blacklistet. Hvis ”skurken” som man deler server med (IP-adresse eller spænd), selv er en spammer og bliver blacklistet, så er man også selv i risikozonen. Hvis man hoster sin hjemmeside på en dedikeret server, kan dette problem undgås.

Det giver en vis ro i sindet at vide, hvad der er installeret på den server, man benytter. Men løsningen med en dedikeret server kan også kræve et større behov for administration. Er man ikke er indstillet på det, kan man blive nødt til at betale endnu mere for at få den administreret af tredjepart.

Alle disse faktorer bør nøje overvejes, hvis man planlægger at hoste sin hjemmeside på en dedikeret server.



-