Hvilket operativsystem er bedst på webserveren?

Hosting på Unix eller Windows

Et operativsystem fungerer stort set uden, at man bemærker det – eller det er i hvert tilfælde hensigten. Ikke-nørder er ligeglade med hvordan en fil lagres, hvordan hukommelsen anvendes eller hvordan simultane processer deler de begrænsede ressourcer, der er tilgængelige på en computer.

Ikke desto mindre findes der mange fortalere for og modstandere af alle eksisterende operativsystemer. Hvorfor mon? Fordi selvom operativsystemer foretager sine basale funktioner bag kulissen, er der andre funktioner, det kan være nyttigt at styre eller ændre.

At opveje fordele mod ulemper ved et givent operativsystem vil udfylde en hel bog. Men når man skal udvælge operativsystem til sin webhost, er der dog et par overskuelige overvejelser, man bør gøre sig. Det er muligt at foretage et kvalificeret valg, selvom man ikke er IT-professionel.

Indlæringskurven
For de fleste hjemmesideejere har det at administrere hjemmesiden/serveren ikke første prioritet. Det er sjældent arbejde de holder af og har desuden også mange andre opgaver at tage sig af. Mange ved ikke, hvordan det skal gribes an og er grundet deres prioritering af arbejdsopgaver ikke specielt interesserede i at sætte sig ind i teknikken. Netop derfor er nem administration altafgørende for sådanne mennesker.

Om en Unix-baseret (typisk Linux) hjemmeside er lettere at administrere end en på Windows-platformen, afhænger af ens færdigheder og de værktøjer og adgangsmuligheder, som hostingudbyderen tilbyder. Men generelt set er Linux vanskeligere at installere og vedligeholde end Windows og indlæringskurven er stejlere.

FTP og kontrolpaneler
Det er dog ofte ikke noget, man behøver at bekymre sig om. I mange tilfælde er operativsystemet nærmest transparent. Den måde man overfører filer på via FTP på både en Linux – og en Windows server – er meget ens. Brugeren/administratoren ser ganske simpelt ikke, hvad der foregår bag kulissen.

Mange virksomheder tilbyder værktøjer, som helt skjuler det underliggende operativsystem. I så tilfælde behøver hjemmesideejeren ikke bekymre sig, medmindre han ønsker at ændre indstillinger i ”den sorte boks”.

Ydeevne
Valget af operativsystem for ens host kan påvirke ydeevnen. Oftest ligger denne del dog udenfor hjemmesideejerens kontrol. Overordnet set kan ydeevnen være god eller ringe på begge sider, men det vil afhænge af faktorer, som hjemmesideejeren sjældent ser.

Så er det meget mere sandsynligt, at hjemmesideejeren på et eller andet tidspunkt kommer i berøring med det databaseprodukt, der anvendes til at lagre informationer.

Databaser
Microsoft SQL Server er relativt simpelt at anvende og alligevel meget kraftfuldt. Det kan dog ikke køre under Linux. I hvert tilfælde ikke uden speciel software, som kan emulere Windows, hvilket typisk går ud over ydeevnen. På den anden side er MySQL ikke meget vanskeligere at lære end MS SQL Server, hvis man investerer lidt tid i det. Desuden er der mange gratis installationer. I mange af disse situationer kan prisen være en af de væsentligste overvejelser.

Programmeringssprog
Sidst men ikke mindst er der forskellig i de programmeringssprog, der kan anvendes (eller i hvert tilfælde typisk anvendes) på henholdsvis Windows og Unix. Hvis man har programmører, som er dygtige i Visual Basic, ASP eller andre Microsoft teknologier, så bør man vælge en Windowsbaseret hostingløsning. For Perl og PHP programmører er Linux en mere naturlig platform at vælge.



-