Det er altid bedre at forebygge end at helbrede

Husk at tage backup!

Én ting de fleste hjemmesideejere ikke har særlig meget tid til overs til er … alting! Alt andet end altså at fokusere på at producere indhold og understøtte den virksomhed eller service, der står bag. Det går ud over de administrative opgaver. Et døgn har trods alt kun 24 timer.

Men én ting man aldrig bør lade glide i baggrunden er backup. En backup er en slags forsikring. Man har sjældent brug for den, men når uheldet er ude, er man glad for, at man har den.

At tage backup regelmæssigt og teste dem behøver ikke at være et mareridt. Med en mindre indsats og en smule fremsyn kan backup-processen i høj grad automatiseres. Og husk nu også at teste backups en gang imellem. Selv når en backup ser ud til at være foretaget fejlfrit, kan det kun afgøres, om den er komplet og fejlfri ved at forsøge at gendanne informationerne. Hvis de ikke kan gendannes, er backuppen værdiløs.

Selv hvis hostingudbyderen tilbyder at foretage backup som en del af sin service, er der noget planlægning involveret for hjemmesideejeren. Hostingvirksomheder holder sig typisk til en eller begge af følgende to måder at tage backup på. De tager backup af alt (en fuld backup), derefter tager de backup af alt, som er ændret siden den seneste fulde backup (en gradvis stigende backup).

Man skal specielt være opmærksom på eventuelle konfigurationsfiler, som er tilpasset. Hvis man har modificeret standardinstallationen af en softwarepakke, har man brug for at kunne gendanne disse indstillinger uden at skulle starte helt forfra. Konfigurationen af netværksfiler, modifikationer af almindelige html-filer, cascading style sheets og andet går under samme kategori.

Hvis man har xml-filer, databaser, regneark som indeholder kunde- og/eller produktinformationer, kræver disse ekstra stor bevågenhed. Disser informationer er ens virksomheds hjerteblod. Hvis man mister disse, vil man i nogle tilfælde skulle starte helt forfra.

Det bør ikke være nødvendigt at nævne, at alle html og lignende hjemmesidefiler, som udgør synlige sider, bør der blive taget backup af jævnligt. Det er ikke nødvendigt at registrere hver eneste lille ændring, men backupsoftware kan tilpasses, så nogle mapper og/eller filer udelades. Typisk er de dog så små, at det ikke er besværet værd. Men i nogle tilfælde kan disse småændringer alligevel blive til en del, hvis hjemmesiden har mange hundrede eller tusinde sider.

Og vær nu igen opmærksom på at en backup er værdiløs, hvis den ikke kan bruges. Selv i tilfælde hvor hostingudbyderen klarer opgaven, er det umagen værd en eller to gange om året at teste om ens backup data rent faktisk også kan gendannes. Det er specielt vigtigt, hvis der tages backup af databaser, som ofte vil involvere speciel software og specielle rutiner. Filerne i en database har en speciel struktur og informationerne er relateret til hinanden på en sådan måde, at der tages backup lidt anderledes.

At ligge en backupstrategi kan være ret ligetil. Begynd simpelt og gennemlæs efterfølgende din plan nu og da. Husk at modificere i takt med at din hjemmeside ændrer sig og vokser. Men man må under ingen omstændigheder overse det at tage backup. Den dag oprinder, hvor en harddisk fejler eller man bliver hacket eller angrebet af en ond virus. Det kan også ske, at man ”bare” sletter noget vigtigt ved en fejl. Når den dag oprinder, kan de få minutter eller timer man har brugt på at planlægge og udføre en backupplan muligvis spare en for dage eller ugers anstrengelser. For ikke at tale om en del ærgelser.



-