Planlæg skiftet grundigt

Når man skifter hostingudbyder

Mange får på et tidspunkt i løbet af deres hjemmesides levetid behov for at skifte webhost. I nogle tilfælde vil det blot kræve, at gammel hardware udskiftes med ny. Ofte vil det kræve, at der skal findes en helt ny udbyder af webhostning. Når man står i den situation, er der en række forhold, man bør overveje.

At udskifte hard- eller software er en forholdsvis ukompliceret beslutning. Der er to mulige scenarier. Enten vedligeholder man sin egen hard- eller software i omgivelser, der drives af tredjepart, eller også går overvejen på at opgradere til nyere systemer (ofte dyrere), som vedligeholdes af andre.

I begge tilfælde handler det i bund og grund om at beregne omkostninger og den kortsigtede indvirkning sammenlignet med de langsigtede fordele. Hvis de systemer man anvender i dag, har begrænset kapacitet, vil man før eller siden blive tilstrækkelig motiveret til at foretage ændringen. Enten vil hardwaren blive ustabil eller belastet i en sådan grad, at man tvinges til at flytte, eller behovet vil blive tilstrækkelig stort til at retfærdiggøre anstrengelserne og udgifterne til en flytning.

Lignende overvejelser gør sig gældende i et scenarie, hvor man er afhængig af, at hostingudbyderen står for administrationen og man ønsker at finde andre at være afhængige af. Det er desværre en meget almindelig situation. Mange hostingudbydere stiller systemer og personale til rådighed, som før eller siden falder til under et acceptabelt niveau.

Mange foretager beslutningen om en flytning baseret på følelser. Det er ikke udelukkende en dårlig idé. Følelser giver et incitament til handling. Man bør dog holde hovedet koldt for at kunne forudse sine egne interesser på den lange bane. Der er dog ingen tvivl om, at når den nuværende udbyders manglende ekspertise/service begynder at koste besøgende, er det på tide at skifte.

For at få mere objektive retningslinjer for hvornår tiden er inde til at skifte udbyder, kan det være nødvendigt at fremskaffe nogle tørre tal. Hvis man ikke allerede har adgang til statistikker ang. hjemmesidens oppetid og belastningen af serveren, kan hostingudbyderen formentlig fremskaffe dem. Hvis serveren for ofte er nede, eller er belastet til et punkt, hvor det koster besøgende, er det på tide at handle.

Der er dog også mindre kvantificerbare, men mindst lige så afgørende faktorer, man bør overveje. På et tidspunkt vil man formentlig få behov for at kommunikere med én eller flere ansatte hos hostingudbyderen, som kan hjælpe med at administrere hjemmesiden/serveren. Selvom man selv klarer alt ang. server, databaser og vedligehold af hjemmesiden, er der folk bag kulisserne, som sørger for at tingene kører. Det kaldes infrastruktur. Hvis der er huller i den vej man kører på, nytter det ikke meget, at man er i stand til at reparere sin egen bil.

I forhold til netværkets båndbredde, tilgængelighed, serverkapacitet, diskplads, sikkerhed og en lang række andre forhold er det hostingudbyderens ansvar, at kompetente folk er ansat til at tage sig af disse opgaver. Når hostingudbyderens personale svigter pga. inkompetence, mangel på ressourcer eller andre forhold, går det ud over hjemmesiden. Dette er ofte årsagen til, at der skiftes hostingudbyder.

Selvom man som udgangspunkt har foretaget det rette valg, kan omstændighederne naturligvis ændre sig. Ledelsen skiftes ud, personale siger op eller bliver afskediget, eller hostingudbyderen overtages af en anden virksomhed. Nogle gange handler det ikke bare om at udskifte et stykke ustabilt hard- eller software.



Gucca
Nintendo ds spil - Altid stort udvalg og gode tilbud på Nintendo ds spil
nintendo ds spil