Internettets struktur - i grove træk ...

Sådan fungerer internettet

At beskrive hvordan internettet fungerer i detaljer, vil kræve en hel bog – mindst.

Men de overordnede linjer kan beskrives simpelt og kort. Og det er i enhver ny hjemmesideejers interesse at danne sig et overblik over, hvordan deres træ passer ind i den kæmpestore skov fyldt med komplekse stisystemer, som hedder internettet.

Analogien til skoven er ikke helt ved siden af. Hver computer kan betragtes som en enkelt plante, til tider en lille busk og andre gange et meget stort træ. For at være på den sikre side forestiller vi os desuden, at en procentdel er ukrudt, som sagtens kunne undværes.

I netværksterminologi kaldes hver enkelt plante en node (knudepunkt), da hver enkelt har et domænenavn og en IP-adresse, som forbinder disse noder og stier.

Samlet set er internettet blot en samling af alle disse planter og de dele som giver mulighed for, at de kan kommunikere med hinanden.

Servere og klienter (desktop computere, bærbare, PDA’er, telefoner m.v.) udgør den mest synlige del af internettet. De lagrer informationer og programmer, som gør dataene tilgængelige. Bag scenen er der dog vitale komponenter – både hard- og software – som gør hele dette netværk muligt og nyttigt.

Selvom der ikke er en enkeltstående central organisation, database eller computer, som udgør world wide web, er det dog et faktum, at ikke alle computere er lige. Der er en form for hierarki. Dette hierarki har udgangspunkt i et træ med mange forgreninger: Domænenavnesystemet.

Domænenavne med endelser som .dk, .com, .net, .org o.s.v. er efterhånden kendt af de fleste. Disse navne er lagret af et forholdsvist begrænset antal specialiserede systemer, som vedligeholdes af nogle få non-profit organisationer. De udgør tilsammen noget, der kaldes TLD (Top Level Domains). Herfra udspringer virksomhedsnetværk og andre det der betegnes Second Level Domains – som f.eks. Microsoft.com.

De er yderligere underinddelt i www.microsoft.com, hvilket teknisk set er et subdomæne, men til tider fejlagtigt betegnes som en host eller et domæne. En host er navnet for en helt specifik computer. Dette hostnavn kan f.eks. være ”www”, men er det typisk ikke. Domænet er navnet uden ”www” foran. Endelig er der i bunden af pyramiden individuelle hosts (typisk servere), som sørger for de faktiske informationer og muligheden for at dele dem.

Disse hosts danner et netværk og muliggør kommunikation i samarbejde med andet software og hardware som f.eks. routere. Samlet set udgør alle disse netværk den fysiske del af internettet.

Der er dog mindre åbenlyse dele, som også er essentielle. Når man klikker på en URL (Uniform Ressource Locator) som f.eks. http://www.microsoft.com på en hjemmeside, sender browseren en forespørgsel igennem internettet, der beder om at skabe forbindelse og hente data. Denne forespørgsel, og de data der returneres grundet forespørgslen, deles op i ”pakker”.

Det er derfor man ofte vil opleve, at en webside hentes ind på skærmen en sektion af gangen. Hvis én eller flere pakker tager for lang tid om at blive hentet til en destination, vil man opleve en ”timeout”. Forestil dig f.eks. at du forespørger efter en række navne, som er lagret i en database. Lad os samtidig antage, at disse data er lagret i rækkefølge. Men de pakker der bliver sat sammen under ”leverancen” kan ankomme til din computer i vilkårlig rækkefølge. Først her bliver de igen sammensat og vist.

Alle disse pakker kan ledes mod den korrekte destination, fordi de er associeret med en specifik IP-adresse. Det er numeriske identifikatorer, som betegner en host (en computer som ”hoster” data). Men disse numre er svære for mennesker at huske og arbejde med. Derfor er der lagt endnu et lag ovenpå - nemlig de såkaldte domænenavne.

Internettet kan sammenlignes med den måde, hvorpå postvæsenet fungerer. Hvert hjem (domænenavn) har en adresse (IP-adresse). Dem der bor her (programmer) sender og modtager breve (pakker). Brevene indeholder nyheder (f.eks. data i databaser, e-mail beskeder eller billeder), som er af interesse for beboerne.



-