Domain Name System

DNS - Sådan holder internettet styr på domænenavne

På mange måder minder kommunikationen imellem computere, om den måde hvorpå postvæsenet udbringer breve og pakker.

Internettet består af et meget stort antal forbundne netværk. Disse netværk har stort set ingen værdi uden computere. Computerne har nemlig ofte brug for at dele informationer, netop fordi deres brugere ønsker at dele informationer.

Hvordan er det så muligt at give alle disse computere adgang til at kommunikere i et system bestående af millioner af separate computere? En meget vigtig del til løsningen af dette problem udføres af et system kaldes DNS (Domain Name System).

En hvilken som helst del af et netværk, som skal sende eller modtage informationer, tildeles en IP-adresse. Det er en numerisk identifikation, som unikt specificerer en bestemt computer, router eller en anden komponent. Dette nummer kan f.eks. se således ud: 209.131.36.158

Sådanne numre er dog vanskelige for mennesker at huske og arbejde med. I forbindelse med marketing er de heller ikke specielt ”sexede”. Derfor er der lagt endnu et lag ovenpå, som muliggør en mere logisk navngivning.

Men når man har et system, der associerer en unik IP-adresse med et givent navn, behøver man også et system, der holder styr på dem alle. Det styres af flere forskellige dele af systemet, som f.eks. navneregistranter og DNS-servere.

IANA (International Assigned Numbers Authority) og andre internationale organisationer fører tilsyn med navneregistranterne, som udbyder og holder styr på domænenavne. Når man registrerer et domænenavn hos f.eks. den danske navneregistrant web10.dk eller den amerikanske domænegigant godaddy.com, finder informationerne og det registrerede navn efterfølgende vej til en række specialiserede databaser, som lages i DNS-servere.

En DNS-server er den hard- eller software, som sporer og videresender IP-adresssen/domænenavnet fra ét sted til det næste. Ofte vil der være flere af disse destinationer imellem en brugers browser og den computer vedkommende ønsker at dele informationer med.

Hvis man f.eks. forespørger efter informationer fra jubii.dk ved at klikke på et link på deres hjemmeside, fungerer DNS som en oversætter, der afgør, hvem der har sendt forespørgselen og fra hvilken hjemmeside. Forespørgslen sendes herefter igennem netværket, til den når den forespurgte IP-adresse (Jubii.dk). De forespurgte data/informationer sendes herefter tilbage igennem netværket til brugerens computer og bliver vist i vedkommendes browser.

Uanset om kommunikationen foregår igennem en computer og en server eller imellem to servere, er processen stort set ens. DNS-servere oversætter navne til IP-adresser og forespørgsel efter data videresendes.

I nogle tilfælde er disse DNS-servere en del af et specialiseret netværk af computere, hvis eneste formål er at foretage oversættelsen og videresendelsen. I andre tilfælde ligger DNS-softwaren på servere, som også indeholder databaser med mere generelle data, lagrer e-mail eller foretager andre opgaver.

Men uanset hvor kompliceret kæden eller de enkelte led er, så er basisprocessen forholdsvis simpel. Navnet skal oversættes til en adresse nøjagtig på samme måde, som postvæsenet gør det. Såvel på international som nationalt plan skal navnet associeres med en adresse og forsendelserne leveres til denne adresse og efterfølgende videresendes til et bestemt navn.



AV-connection
Alt i kabler til hifi og AV, lydkabler, videokabler og digitalkabler
Kabler